Fagbøger


Hundeopdræt - med omhu og omtanke
- Udvidet og revideret udgave - 2016

En omfattende og uundværlig bog tiltænkt:
  • den uerfarne opdrætter, der står overfor et kuld hvalpe for første gang
  • den erfarne opdrætter, der gerne vil opnå bedre resultater med sit opdræt
Bogen indeholder:
Afsnit om hele forløbet fra de første overvejelser om at få et kuld hvalpe, vurdering af tæven, valg af avlshannen, parring, drægtighed, fødsel og tiden med hvalpene. Derudover indeholder bogen vejledning i de praktiske gøremål, indføring i genetik og afsnit om målrettet avl m.m..

Budskabet er klart:
Hundeopdræt er en spændende og fornøjelig udfordring. Målet er at bevare og forbedre vore hunderacer ved at opdrætte typiske, fysisk og mentalt sunde hunde. Det lykkes ikke ved tilfældigheder, men kræver tværtimod omhu og omtanke.

Bogen er udgivet i samarbejde med Dansk Kennel Klub, og benyttes på DKK's opdrætteruddannelse.
Den er i A4 format. Indbundet. 160 sider. Over 200 farvebilleder og 40 illustrationer.
Med over 70 racer repræsenteret.
2016 ISBN. 978-87-997418-6-1.
Pris: 339,-

Den første udgave fra 2011 er UDSOLGT.  ( ISBN. 978-87-991667-2-5 ).



Hvalpens bog   

Hvalpens bog er en omfattende og uundværlig guide for enhver, der er ved at udvide familien med en hundehvalp.
Læs om, hvordan du:
  • forbereder din hvalps ankomst
  • tilbringer de første dage med den
  • lærer hvalpen de basale færdigheder
  • socialiserer, aktiverer og træner den
  • passer og plejer dens pels
  • tager vare på dens sundhed.
Bogen indeholder afsnit om:
  • børn og hunde
  • hundesprog
  • hundens fysiske og psykiske udvikling
  • de forskellige racers karakteristika.
Bogen rummer plads til at notere din hvalps data og gode råd fra din opdrætter samt til opbevaring af stamtavle, vaccinationsattest, kostplan mv.

Du lærer, hvordan du bruger din sunde fornuft og opdrager din hvalp med masser af kærlighed og positivt lederskab, således at du bliver belønnet med en velfungerende, tillidsfuld og hengiven hund.

Bogen er udgivet i samarbejde med Dansk Kennel Klub.
Format 30 x 24 cm. Soft-cover. 128 sider. 160 farvebilleder og 25 illustrationer.
2015 ISBN 978-87-997418-5-4.
Pris: 295,-



Hundeudstillinger - en herlig hobby

Den uerfarne udstiller kan få en særdeles grundig indsigt i, hvad der skal til for, at udstillingsdebuten kan blive en positiv oplevelse for både to- og firbenede. Trin for trin gennemgås de nødvendige færdigheder, der skal mestres for at opnå gode resultater.

Den erfarne udstiller kan få inspiration og gode råd til, hvordan man opnår succes i ringen. Her er en gennemgang af den grundlæggende teori og de praktiske færdigheder, som er en forudsætning for at blive ”professionel”.

Desuden indeholder bogen:
  • et tilbageblik på de første udstillinger
  • tre kendte danske dommeres beskrivelse af hundeudstillinger set med dommerøjne
  • vejledning i udstillingspelspleje
  • omtale af andre aktiviteter, der foregår på udstillingerne f.eks. lydighed, agility og dog dance.

”Det skal være sjovt at udstille både for hunde og mennesker, selvom formålet, nemlig at bevare og forbedre vore hunderacer, er dybt seriøst”.

Bogen er udgivet i samarbejde med Dansk Kennel Klub.
Den er i A4 format. Indbundet. 128 sider. 250 farvebilleder og 30 illustrationer. Med 90 racer  repræsenteret.
2009  ISBN 978-87-991667-1-8
Pris: 295,-


 

Tibetan Terriers - The Little People

En omfattende bog om den Tibetanske Terrier. Bogen er skrevet i på et letlæseligt engelsk.Den indeholder alt, hvad der er værd at vide om Tibetanske Terriere.

Den første del – ”Sharing your life with a Tibetan Terrier” - omhandler racens udseende, temperament, valg af hvalp, ankomst til hjemmet, træning, aktivering, helbred, pelspleje, udstilling og opdræt.

Den anden del – ”A Trip back to the Origin and around the World” – er fortællingen om racens historie og dens vej rundt i verden.

Den tredje del – "Appendix" - er fyldt med spændende artikler o.m.a..

Den har begejstret TT-entusiaster over hele verden.

Den er i A4 format. Indbundet.136 sider. Den indeholder over 400 skønne farvebilleder og illustrationer.
2007 ISBN 87-991667-0-4
Pris 295,-

Læs mere - bl.a. anmeldelser og se eksempler på indhold på www.tibetan-terrier.dk (Åbner på ny side)